Shopping Cart
Your Cart is Empty
Quantity:
Subtotal
Taxes
Shipping
Total
There was an error with PayPalClick here to try again
CelebrateThank you for your business!You should be receiving an order confirmation from Paypal shortly.Exit Shopping Cart

Kostvejledning

Siden september 2010 har jeg drevet Hudplejeklinikken v/Elena Bang i Korsør, og fra 1. maj 2015 vil det også være muligt at få en individuel kostvejledning i klinikken.

Jeg har diplom som kostvejleder med speciale i vægttab fra At Work Skolen i København, og dette diplom danner baggrunden for min rådgivning om generel ernæring og kostvejledning.

Uddannelsen er senere suppleret med diplom som Konsulent i Process Ernæring® og kursus i Stenalderkost, Vegetarisme & Økologi

Generelt om kostvejledning

Der kan være flere årsager til, at man ønsker at drage fordele af en professionel kostvejledning:

  1. Du ønsker at tabe dig
  2. Du ønsker at vedligeholde en sund levevis

Mange forsøger eller har forsøgt på egen hånd at tabe sig og indføre en sundere levevis ved at følge forskellige kure og kostplaner. Desværre viser anstrengelserne sig ofte at være forgæves for mange, især fordi man ikke har en coach eller vejleder, som yder støtte, når omlægningen af ens levevis bliver besværlig og kan synes håbløs.

Det er her jeg som kostvejleder kan give dig gode råd og følge dig den første tid, hvor det er svært at være vedholdende m.h.t. en ændret livsførelse.

I forbindelse med mit kostvejledningsprogram lægger jeg stor vægt på at sammensætte et forløb, som er tilpasset dine personlige data og et tempo, som du ønsker at følge i forbindelse med en livsstilsændring. Det personlige program vil definere delmål og endelig målsætning for dit kostvejledningsprogram.

Kostvejledningens indhold

Et kostvejledningsforløb vil typisk bestå af flere trin, hvor de mest almindelige elementer er beskrevet her. Da min metodik lægger stor vægt på at tilpasse programmet til dine data, kan der for den enkelte være ændringer sammenlignet med de beskrevne elementer.

Udvikling af din kostplan

Før jeg kommer med anbefalinger til et kostvejledningsprogram for dig, har vi et første møde, hvor jeg gerne vil vide noget om dig og din motivering for at gå igang med et kostvejledningsprogram.

Under det første møde vil jeg også måle vægt, talje/hoftemål og fedtprocent for derved at beregne dit BMI (body mass index) og komme med en anbefaling om det bedste vægtinterval for dig.

Under det første møde får du udleveret et lille hæfte med gode kostråd til en god livsstil, og med udgangspunkt i hæftet vil vi diskutere emner omkring begrebet ”god livsstil”

Som afslutning på mødet får du udleveret en kostdagbog, som jeg anmoder dig om at udfylde. Du markerer i tabellen alt, hvad du spiser og drikker i tre til fire dage, hvorefter jeg modtager den udfyldte tabel fra dig elektronisk, med post eller du afleverer den udfyldte tabel i klinikken.

Vores første møde vil typisk vare ca. 60 minutter.

Udvikling af din kostplan inkluderer 2 møder, en kropsanalyse, rådgivning, kostdagbog og en analyse af dine kostvaner samt udarbejdelse af ny kostplan for 4 dage.

Pris 600,00 kr.

Første opfølgningsmøde, typisk efter ca. to uger.

Som forberedelse til første opfølgningsmøde analyserer jeg på basis af din kostdagbog din nuværende kostsammensætning og kostvaner, og baseret på den analyse udarbejder jeg en anbefalet kostplan skræddersyet til dig. Kostplanen vil være baseret på de anbefalinger og målsætninger, vi tidligere har diskuteret samt en tilhørende tidsplan. Kostplanen vil dække 4 dage og være baseret på dine fysiske data og foretrukne madvarer.

Denne kostplan vil blive gennemgået på mødet m.h.t. både målsætning og tidsperspektiv, og hvordan du eventuelt kan variere planens enkelte elementer.

Det andet møde vil typisk vare ca. 30 minutter og er indeholdt i prisen for udviklingen af din kostplan.

Opfølgning

For at holde motivationen oppe anbefales det , at kostvejledningen følges op med jævnlige møder ca. hver anden uge. Under disse opfølgningsmøder kan du få svar på spørgsmål, du måtte have. Endvidere kan vi justere og/eller opdatere kostplanen, hvis der viser sig et behov for dette. Under opfølgningen foretages der kontrolvejninger og andre målinger.

Du bestemmer selv tid og antal af opfølgningsmøder.

Et opfølgningsmøde vil typisk vare ca. 30 minutter og koster 250,00 kr.